10 Oct Et meningsfuldt (arbejds-) liv

Morten Albæk har udgivet en ny bog ”Èt liv Èn tid Et menneske” og gav i den forbindelse et interview i Berlingske 3. oktober 2018. Jeg fik bogen i går, så jeg har ikke læst den endnu, men jeg kunne ikke undlade at skrive denne blog alene på baggrund af interviewet.

Morten Albæk:
”Vi er faret vild i forskellen på tilfredshed, lykke og mening”

”Det meningsfulde er ikke lig med, at du på alle tider er udsat for guddommelig inspiration, eller at du hele tiden arbejder på noget, der er besiddelse af evnen til at revolutionere verden eller stimulere dig kreativt”

”Det handler derimod om at leve på en måde, der med størst sandsynlighed sikrer, at du ikke fortryder det liv, du har levet, når du ligger på dit dødsleje”

”…man kan ikke dele sig op i et arbejdsmenneske, et fritidsmenneske og et familiemenneske”

Kommentar
Mening er derfor ikke den samme for alle mennesker. Nogle kan gå gennem et helt liv med et almindeligt job, en almindelig familie, bo et almindeligt sted og alligevel til sidst se tilbage på livet med stor tilfredshed. Albæk kommer ind på, at det er den enkelte, der definerer, hvad der giver mening, og at man ikke kan vente på, at det er omgivelserne, der tilpasser sig den enkelte. Her vil jeg tilføje, at for at flest mulige får et meningsfuldt liv kræver det et vist mål af gensidigt hensyn. Den totale frihed eksisterer ikke uden, at det betyder, at andre må vige til side.

Der vil i dagligdagen være en mængde opgaver, som kan være rutineprægede og til tider kedelige. Det hører med til ethvert job, også når du er CEO. Igen er spørgsmålet om det overordnet giver mening, så du derefter kan komme til at udføre de opgaver, som giver dig følelsen af en meningsfuld tid på arbejdet. Arbejdet udgør trodsalt halvdelen af dit vågne liv. Man kunne måske også sige, at hvis du går hjem med energi og ikke er fuldstændig flad, så har det været en meningsfuld dag på trods af en del rutiner.

Albæk kommer også ind på, at der ikke er noget galt i at være totalt arrangeret i sit arbejde. Det betyder måske til tider, at man vågner op med sand i øjnene næste morgen pga. for lidt søvn. Det vigtige er, at du har fortaget dig noget, der engagerer dig, og at du har følelsen af have udrettet noget, der giver mening for dig.

Jeg er af den opfattelse, at hvis du brænder for noget på dit arbejde, så tænker du på det, også selvom du er på cykeltur med vennerne eller sammen med familien. Men netop her ligger udfordringen. Du må også vise hensyn til dine omgivelser, så andre også kan få plads til deres meningsfuldhed. For din familie og dine venner har brug for dit nærvær.

Da jeg fik børn, besluttede jeg, at det var den højeste prioritet at have en god tillidsfuld kontakt til dem. Dette kommer kun ved nærvær. Når jeg kom hjem om aftenen efter en meningsfuld arbejdsdag med ansvaret for et stort firma, lagde jeg mentalt ”mappen” i garderoben. Jeg lagde mig straks på gulvet med ungerne og byggede LEGO, eller hvad der nu var aktuelt. Jeg så ikke på min telefon eller PC, indtil de var i seng kl. ca. 20.30. Jeg gjorde det, fordi det var mig klart, at når jeg en gang ville kigge tilbage på mit liv, så ville jeg ærgre mig over, at jeg ikke havde kontakt til mine børn. En ældre amerikaner sagde engang til mig: ”Jeg har aldrig hørt nogen sige, at de skulle have tilbragt mindre tid med deres børn”

Det er derfor min tese, at enhver må gøre det klart for sig selv, hvad der er det vigtige i hans/hendes liv og derefter overordnet styre efter det. Det betyder, at der vil være mange rutiner og kedelige sager på vejen og hensyn, men hvis det overordnet passer til prioriteterne, så lev med det. Det vil gøre dig glad.

Som arbejdsgiver er jeg overbevist om, at man kan give en meningsfuld ramme ved at tilsikre, at medarbejderen ved, hvad der forventes af ham/ hende. Han/hun skal også være i stand til at handle, så han/hun kan udføre det aftalte.  Endelig skal medarbejderen vide, at du respekterer hans eller hendes konstruktive synspunkter.

På den anden side kan man også forvente, at medarbejderen er engageret i sit arbejde og tager et ansvar, der går videre end 9-17, hvis det er nødvendigt fra tid til anden. Hvis en medarbejder ikke er villig til dette, så vil jeg mene, at man ikke har fundet sig et arbejde, der giver mening. Man har alene taget arbejdet til at finansiere sin fritid.  Det kan hverken medarbejderen eller arbejdsgiveren være tilfreds med.