17 Jan De 4 mest læste indlæg for 2017

I ugens blogindlæg handler det om året, der er gået. Det handler om året 2017. For et nyt år giver anledning til at se tilbage på, hvad der har fungeret godt, og vi har selvfølgelig samlet en lille pakke til dig af det aller bedste. Vi har samlet de 4 mest læste blogindlæg for 2017. Vi håber, at du har fået glæde af det indhold, vi løbende udvikler til dig, og at det har hjulpet dig godt på vej mod dine mål. Vi ønsker dig alt det bedste for 2018, og vi vil gøre alt for at blive ved med at skrive indlæg, som kan hjælpe dig i dit arbejde.

 

1. Jobsamtalen: Den største fejl du laver, når du interviewer (39.652 læsere)

Jobinterviewet - det her er den største fejl, du laver når du interviewer blog.png

Jobsamtalen utrolig vigtig for, hvilken person du ender med at vælge. Men hvad hvis du – helt uden at vide det - kommer til at servere de rigtige svar til kandidaten på et sølvfad?

Det er til dato den største fejl, du kan lave, når du skal interviewe en kandidat. Men mange begår faktisk fejlen alligevel.

Det gør dit arbejde meget sværere, og det svækker dine muligheder for at finde den rette kandidat. Heldigvis er det utroligt simpelt at undgå at lave fejlen, hvis bare du kender til den. Når du har læst mit indlæg, så kan du undgå at lave fejlen en gang for alle + jeg vil fortælle dig, hvad du skal gøre i stedet.

Læs artiklen her

 

2. Jobsamtalen: 5 spørgsmål du aldrig må stille kandidaten (11.285 læsere)

Jobsamtalen - 5 sporgsmål du ikke må stille kandidaten_1200x625px.jpg

Stiller du gode spørgsmål til jobsamtalen?

Det er nemlig ikke alle rekruttører, som kan prale af dette. Mange er faktisk helt galt afmarcheret, uden at de selv er klar over det.

Og det er ærgerligt. For dårlige spørgsmål leder til dårlige svar. Og dårlige svar leder til en dårlig samtale. Og en dårlig samtale gør det ekstremt svært for dig i sidste ende at ansætte den rigtige person.

Om du er en af dem, der laver fejlen, ved jeg ikke. Men jeg ved, at når du har læst det her indlæg, så er du i hvert fald sikker på, at du ikke ryger i fælden.

Så værsgo; her er 5 lovlige og helt almindelige spørgsmål, som du ikke skal stille kandidaten til jobsamtalen.

Læs artiklen her

 

3. Pynter kandidaten lidt på sandheden? (5.117 læsere)

1200X650.jpg

En af kandidatens vigtigste opgaver til jobsamtalen er at sælge sig selv. Og det er helt naturligt. Men hvordan ved du, om kandidaten, i sin iver på at gøre et godt indtryk, oversælger sig selv?  Om han pynter en smule på sandheden?

Det handler ikke om, at alle kandidater lyver til samtalen. Det handler om, at der i en salgssituation altid vil være en part, som har tendens til at være farvet. Og det er din opgave at lave den rette vurdering.

Det er en udfordring, du bør tage alvorligt. For fejlrekrutteringer er både dyre og tidskrævende. Lige så værdifuldt det er for virksomheden at hyre det perfekte match, lige så katastrofalt er det at hyre den forkerte.

Men bare rolig, der er hjælp at hente. Her får du metoden til at spotte, om en kandidat muligvis oversælger sig selv. Du får samtidig et godt råd til, hvordan du løser situationen og får det bedste ud af samtalen.

Læs artiklen her.

 

4. 5 målbare tegn på dårlig ledelse (1.691 læsere)

5 målbare tegn på dårlig ledelse.png

Hvor mange gange har tanken strejfet dig, om du er en god leder? Eller om ledelsen i din virksomhed fungerer, som den skal? Mange ledere sidder med netop den uvished. Og det er vigtigt at undersøge det jævnligt. For som du ved, handler ledelse om at skabe resultater gennem mennesker, og uden god ledelse performer din virksomhed ikke optimalt.

Problemet er, at det kan være svært at finde ud af, om ledelsen fungerer, som den skal. Der kan være en række årsager til, at medarbejderne ikke selv nævner det. Ofte handler det om usikkerhed. En frygt for hvilke konsekvenser det kan have at være ærlig.

Heldigvis har vi en simpel måde, du kan kvalitetstjekke dine eller ledelsens lederevner på. Her er 5 målbare tegn på dårlig ledelse.

Læs artiklen her.